Broderikit - Alle kits

Her finder du alle vores broderier. 
Vi forhandler produkter fra Permin, Eva Rosenstand fra Oehlenschläger, Håndarbejdets Fremme, Baldyre og Fru Zippe.

Vi har endvidere produkter fra Zip og Stich fra USA, samt fra Duftin. Finder du noget som vi ikke har i vores webshop, så send os et link, eller produktnummer og, eller, beskrivelse på det der interesserer dig til info@ullafalk.dk, så sender vi dig en pris og leveringstid.

preload spinner

Broderikits til nybegyndere og øvede

Velkommen til vores varierede produktkategori indenfor broderikits. Vores sortiment er nøje udvalgt med fokus på danske broderitraditioner, fine mønstre og en bred appel til både begyndere og øvede. Med vores kits kan du udforske kunsten at brodere, samtidig med at du sætter dine egne grænser og lader din kreativitet flyde frit.

Hvorfor købe et broderikit?

Vores broderi kits er i høj kvalitet og indeholder alt hvad du skal bruge for at komme i gang med at brodere smukke mønstre på puder, tasker, tøj eller andre kreative projekter. Vi tilbyder et udvalg af kit i mange varianter, hvad enten du vil sy på stramaj, hørlærred eller aida, og i mange finheder (antal sting pr. cm). Det samme gælder garn, som fås i både bomuld, hør og uld, fra DMC og Håndarbejdets Fremme. Der er altid nål, mønster og instruktion med i vores kits.

Du kan skabe fantastiske broderier med korssting og andre teknikker. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, vil vores sortiment af mønstre og motiver inspirere dig til at udforske nye muligheder i broderi-kunsten. Fra punge, kosmetikpunge, indkøbsnet, nålepuder, brilleetui, billeder, håndklæder og viskestykker til dækkeservietter, puder, mellemlægsservietter og meget mere tilbyder vi et bredt udvalg af produkter, der vil glæde enhver broderientusiast.

Stress af med broderikit

Det er afstressende at sidde med et broderi, og du vil opleve en følelse af mindfulness og helt miste tidsfornemmelsen når du fordyber dig i broderiet. Lad din fantasi og kreativitet blomstre, mens du skaber smukke broderier med vores materialer af højeste kvalitet.

Her finder du kits til alle former for broderi

Vi har kit med mange forskellige stingtyper. Korsstingsbroderi er meget populært, men vi har kits til enhver smag. Nogle af teknikkerne er frit broderi, korssting, halve korssting, stikkesting, petit point, gobelinsting, longstitch og hardanger. Vi har påtegnede mønstre, tællemønstre og materialer til det frie broderi, der bl.a. anvendes i forbindelse med reparation af tøj, slid huller, mm.

Ofte stillet spørgsmål

Hvordan starter man et broderi?

Der er forskellige metoder til hvordan man starter et broderi. Til korsstingskit starter man typisk i midten af stof og mønster, men der er afvigelser. I kittene er der præcise vejledninger i hvordan man begynder. Hvilket broderistof der vælges afhænger af hvad du vil bruge dit broderi til når det er færdigt, ligesom valg af broderigarn afhænger af brugen af dit broderi efterfølgende, herunder om det skal kunne vaskes. Der er ingen grænser for materialevalget.

Kan man bruge almindeligt garn til broderi?

Som udgangspunkt er broderigarn at foretrække, da det har nogle egenskaber som kræves til broderi. Det er vigtigt at garnet er stærkt nok til at trækkes igennem stoffet mange gange, samt at det ikke flosser og bliver tyndere i processen. Men du kan godt brodere med andre garntyper, og her er det en god ide at teste garnet inden du begynder på dit broderi. 

Hvilket stof er bedst til broderi? 

Her deles stoffet op i to meget vigtige kategorier, tællesyning og frit broderi. Skal du brodere tællesyning, som for eksempel korssting og hardanger, så skal du altid vælge broderistof der er tællefast eller evenweave, som det også kaldes. Derved sikrer du at afstanden mellem trådene i stoffet altid er den samme både i bredden og længden på stoffet, så dine sting bliver lige store. Skal du derimod sy frit broderi, så er der nærmest ingen begrænsninger, for her kan du brodere på skjorten eller cowboybukserne, du kan brodere frit broderi på alt slags stof, selvom der er stof som ikke egner sig, hvis det for eksempel er meget åbent i strukturen eller ikke egner sig til at man stikker huller i det. Du kan også sagtens brodere frit broderi på tællefast stof. Vil du gerne brodere tællesyning på ikke tællefast stof, f.eks. korssting på en cowboyjakke, så har vi også en løsning på det, for du kan nemlig få vandopløseligt stramaj, så mulighederne er faktisk uendelige. Kom ind i butikken og fortæl om dit projekt, så hjælper vi dig i gang.

Hvilket broderistof skal jeg vælge?

Det afhænger af hvilken tråd du vil bruge og hvor stort dit motiv skal være, om motivet er heldækkende og hvad du skal bruge broderiet til. Der findes mange slags broderistof, som stramaj, aida og hør for at nævne de mest anvendte, materialerne er typisk bomuld og hør, men fås også i andre materialer. Stoffet fås i mange forskellige finheder. Finheden i stoffet afgør hvor store stingene bliver. 

Kontakt os gerne og vi får en snak om det.