Metervarer - Broderistof

Her ser du vores udvalg af tællefast ( evenweave ) hør, aida og stramaj i mange forskellige finheder og farver. Hvis ikke du kan finde det du søger så send os en mail til info@ullafalk.dk, så vil vi vende tilbage til dig. 

Læg mærke til at prisen er pr. 0,5 meter (med undtagelse af aidabånd og jute hvor det er pr. meter).

Dvs. ønsker du f.eks. 1 meter, skal du lægge 2 stk. i kurven (svarende til 2 x 0,5 meter, som vi så sender som et stykke på 1 meter). 

BEMÆRK: Vi klipper stoffet i ét langt sammenhængende stykke uanset hvor mange stk. du bestiller. 

Køb Broderistof i Metermål

Når du køber broderistof i metermål, får du frihed til selv at bestemme størrelse, udtryk og anvendelse til dit broderiprojekt. Hos Ullafalk finder du nøje udvalgt broderistof i høj kvalitet, som egner sig til både klassiske og moderne broderiteknikker – uanset om du broderer korssting, tællesøm eller mere frie motiver.

Vælger du Aida, får du et stof med tydelige, regelmæssige huller, som gør det let at tælle sting – perfekt til både begyndere og mere detaljerede korsstingsprojekter. 

Stramaj er det oplagte valg til puder, tasker og andre projekter, hvor der ønskes struktur og stabilitet. 

Hør byder på et mere levende og naturligt udtryk, som mange erfarne brodøser holder af til klassisk broderi og fine detaljer.

OBS. Hos os køber du stoffet pr. halve meter, så vær opmærksom på dette når du lægger i kurven.

Kan man brodere på alt stof?

Det korte svar er ja, det kan man godt, men det gælder altså kun frit broderi. 

Al tællesyning, og herunder det aller mest brugte tællesting korssting, kræver tællefast broderistof. Det er tællefast broderistof som du finder her i webshoppen. Når broderistof er tællefast, så betyder det at lige mange vævede tråde i stoffet både lodret og vandret måler det samme. Du kan altså tælle ti tråde vandret og ti tråde lodret, og så er målet det samme. 

Tag f.eks. aida 5,4 sting - der vil være 5,4 sting for hver cm, både lodret og vandret. På den måde bliver alle sting lige store, for eksempel bliver et korssting kvadratisk. På aida danner fire huller en firkant, som bruges til et korssting. Og man bruger som udgangspunkt altid en nål uden spids til tællesting, da stoffet allerede har de huller som nålen skal igennem. 

Når vi taler om frit broderi, så kan du i teorien brodere på alle tekstiler. Nålen skal være med spids, da du selv bestemmer hvor nålen skal igennem stoffet, og dine sting har alle længder, alt efter hvad du broderer.  

Her kan du se vores udvalg af broderi kits

Husk at tjekke broderistoffet finhed

I vores webshop beskriver vi stoffet med finhed, som rent praktisk beskriver hvor store dine sting bliver. Finheden måles i sting pr. cm, eller tråde pr. cm. I nogle lande bruger man betegnelsen count, som beskriver sting eller tråde pr. inch. 1 inch er ca. 2,5 cm, så du kan finde ud af finheden i cm ved at dividere count med 2,5. 

Det kan være lidt af en jungle at finde ud af, men jo mindre tallet er, jo større bliver dine sting. F.eks. er en 7,6 trådet hør meget grovere end en 12 trådet hør, og på hør syr man et korssting over to tråde, så på en 12 trådet hør får du 6 korssting pr. cm. og på en 7,6 trådet hør får du 3,8 sting pr. cm . 

Hvad er forskellen på aida og stramaj?

Stramaj har store huller, og er derved egnet til tykkere garn end aida. Da stramaj har store huller, så bruges det kun til heldækkende motiver, så man ikke kan se stramajen på det færdige broderi. 

Aida har mindre huller, og bruges oftest sammen med bomuldsgarn og effektgarner, f.eks. DMC mouline og DMC metallic. 

Hørlærred er så smukt i sig selv, at du kan lave de smukkeste broderier, også selvom de ikke dækker stoffet meget. 

Hvilket stof til hvilket broderi?

Forskellige typer broderistof giver forskellige udtryk, og her kan du lege med designet, alt efter hvilket udtryk du ønsker. Det vigtigste er at det stof du vælger passer sammen med det garn og sting du skal brodere med. 

Hvis dit garn er for tykt til stoffet, så kan du ikke få tråden igennem, og hvis garnet er for tyndt, så dækker stingene ikke nok. Det har også en stor betydning hvilke sting du vil sy, så der er en del der skal tages højde for, for at opnå det ønskede resultat. 

 

Ofte stillede spørgsmål om broderistof 

Hvad skal jeg bruge for at brodere?

For at komme i gang med broderi skal du bruge broderistof, broderigarn, en broderinål og en saks. Valget af broderistof afhænger af, hvilken teknik du vil arbejde med. Aida-stof er velegnet til korssting, da de tydelige ruder gør det nemt at tælle stingene. Stramaj bruges ofte til kraftigere broderier som puder og tæpper, hvor der er behov for stabilitet, mens fint vævet broderistof egner sig godt til frit broderi og mere detaljerede motiver. Mange vælger også at bruge en broderiring, som hjælper med at holde stoffet stramt og giver et mere jævnt resultat.

Hvilket stof broderer man på?

Det bedste broderistof afhænger af, hvilken teknik du vil arbejde med. Aida-stof er populært til korssting, da de tydelige ruder gør det nemt at tælle stingene og opnå et ensartet resultat. Stramaj bruges ofte til kraftigere broderier som puder og tæpper, hvor der er behov for ekstra stabilitet. Fint vævet broderistof og hør egner sig godt til frit broderi og detaljerede motiver, hvor stingene placeres mere frit. Ved at vælge broderistof i metermål får du fleksibilitet til at tilpasse stoffet præcis til dit projekt.

Hvad er forskellen på broderi og korssting?

Broderi er en samlet betegnelse for mange forskellige teknikker, hvor motiver sys på stof med nål og garn. Korssting er en specifik broderiteknik, hvor stingene sys som små kryds, typisk på Aida-stof eller andet tælleligt stof. Korssting følger ofte et fast mønster, mens andre former for broderi giver større frihed i stingvalg og udtryk. Begge teknikker kan bruges til både dekorative og funktionelle projekter, afhængigt af motiv og materialevalg.